YogaSussi.dk - dit yogastudie i Holbæk Sportsby

OM YOGASUSSI

Yogainstruktør og Massør i Holbæk

Hej. Jeg er Sussi!

Kropsterapeut, Yogainstruktør
og ejer af YogaSussi.dk

Yogasussi i Holbæk Sportsby

NATURligvis - din krop i balance, har været mit motto i mange år.
Naturen har en stor plads i mit hjerte,

da det netop er her, jeg finder jordforbindelse, indre ro og energi.

Min tilgang til at opnå en sund og balanceret krop følger naturligt
den alternative vej.

Jeg har valgt at bruge Livets Træ som et symbolsk udtryk for min virksomhed. Livets Træ repræsenterer den dybe forbindelse til alt, der eksisterer.
Dets rødder er forankret i moder jord, mens grenene strækker sig
ud mod universets kraft.

 Livets Træ symboliserer et langt liv, visdom, positiv energi, harmoni og balance, lykke, skønhed, vækst og styrke - NATURligvis.

Massage i Holbæk

Rejsen ind i den alternative verden begyndte for godt 20 år siden. Med et arbejdsliv i overhalingsbanen i det private erhvervsliv, fandt jeg ro, balance og harmoni i yoga og meditation, som har været mit anker lige siden. Gennem årene har yogaen ført mig ad mange veje med talrige kurser og workshops.
Det var dog først, da jeg mødte min Srilankanske Yoga Master og deltog i en uforglemmelig yogarejse til Costa Rica, at jeg endelig fandt, hvad jeg længe havde søgt: tilliden til at undervise intuitivt og autentisk fra hjertet.


Under min første barsel i 2005 uddannede jeg mig til lægeeksamineret fysiurgisk massør. Dette var blot begyndelsen på min drøm om at arbejde med mennesker og deres velvære.


Indtil 2011 jonglerede jeg med rollen som småbørnsmor, ægtefælle og karrierekvinde i en hektisk hverdag. En kortvarig periode med stress blev startskuddet til en arbejdsmæssig omvending, som jeg aldrig har fortrudt.

Kranio-sakral terapi var dén alternative behandlingsform, som jeg på egen krop mærkede effekten af, og som jeg derfor måtte uddanne mig til, så jeg kunne hjælpe andre i samme situation.

Jeg sagde farvel til mit travle salgs- og marketing job og begyndte at forme min nye vej som alternativ behandler.


Jeg er en ildsjæl, der brænder for at inspirere og motivere til et sundt og balanceret liv både  fysisk og mentalt. I løbet af de sidste 11 år har jeg udover at udvikle mine kompetencer som krops- og bevægelsessterapeut, lært langt over 1000 babyer og småbørn glæden ved vand, hjulpet voksne med at overvinde vandskræk, undervist i yoga og aquafitness, faciliteret livsstilsforløb for voksne og camps for udfordrede børn samt arrangeret velvære- og sportsevents.


Jeg underviser stadig i Aqua verdenen for DGI. Her uddanner jeg instruktører indenfor baby- & småbørns svømning og aquafitness.


Jeg er 47 år, gift og har to teenagepiger på 17 og 19 år. Vi bor i Holbæk, hvor jeg nyder naturen i skoven, svømmer og vinterbader i fjorden.


Uddannelser:

  • Lægeeksamineret Fysiurgisk massør v/Tengbjerg Massørskole (2005)
    - Idrætsmassage
    - Anatomi / Fysiologi

  • Kranio-Sakral terapeut v/Stanley Rosenberg Instituttet (2012-2014)
    - KST 1, 2, 3, 3+, 4, 5, 6
    - KST Børn 0-2 år
    - KST Børn 3-14 år
    - KST Børn med særlige behov
    - Bindevævsmassage (Rosenberg Teknik)
    - Tensegrity (Biomekanisk og Energetisk)

Kurser:

  • Healingsmassage v/Kilden
  • Ancient Thai Yoga massage v/LagoCph
  • Hot Stone massage v/Den Danske Zoneterapeutskole
  • Anatomi / Fysiologi / Sygdomslære / Psykologi
    v/Professionshøjskolen Absalon